Myrendal Kloster, Olsker, Bornholm

     

Af Br. Basilius O.C.S.O.

 

Munkene i Myrendal Kloster tilhører Cistercienserordenen af streng observans (OCSO). Klosteret blev i 1966 grundlagt fra Skt. Benediktsabbedi, Acheln i Belgien. Det var et forsøg på en forenkling i det Andet Vatikankoncils (1962-64) ånd.

 

Cisterciensermunkene startede som en reformbevægelse inden for det henediktinske munkevæsen i 1098 i klosteret Citeaux i Burgund. Dets første abbeder var de hellige Robert, Alberik og Stefan. Ordenen fik sin store udbredelse under den hellige Bernhard af Clairvaux (+1153). Ret hurtigt fik ordenen også kvindekløstre.

 

I det middelalderlige Damnark var der mindst 13 cistercienserklostre, ved siden af mange klostre af andre ordener. De første blev grundlagt efter ønske fra Roskildebiskopperne Eskild og Absalon. Fra ordenens hovedkloster Citeaux grundlagdes Herrisvad i Skåne i 1144.  Fra Skt. Bernards kloster Clairvaux grundlagdes Esrum i Nordsjæland  i 1151, mens i Sverige Alvastra og Nydala allerede var blevet grundlagt i 1143 fra samme Clairvaux. Alle disse klostre blev ophævet og forsvandt som sådanne ved Reformationen i det 16. århundrede, mens ordenen fortsatte i Mellem- og Sydeuropa.

 

I det 17. århundrede indførte abbed J.B. de Rancé en reform i  cistercienserklosteret La Trappe i Frankrig. Dermed afgjorde han for  sig selv og for sit kloster datidens strid mellem de to fløje i ordenen  om enten en almindelig observans eller en strengere observans af deres  fælles ordensregel. Hans kloster blev kendt for dets strenge askese og disse munke fik tilnavnet "trappister". Under den franske revolution bredte denne observans sig i en endnu strengere udgave udenfor Frankrig. Efter Napoleons fald kom "trappisteme" dog tilbage til Frankrig, hvor det så viste sig, at de var delte i tre lejre. I 1892 blev disse tre kongregationer af Rom forenet i en ny og selvstændig orden: Cistercienserordenen af Streng Observans (OCSO).

 

Denne cistercienserorden forstår sig selv udelukkende som en monastisk, rent kontemplativ orden. Klosteret skal være et afsondret sted, hvor brødrene eller søstrene lever et enkelt liv i et stabilt fællesskab og i personlig ensomhed. Livet bæres især af korbøn og privat bøn, åndelig læsning og af manuelt arbejde til livets ophold. Efter evne ydes der gæstfrihed til dem, der for en tid vil dele dette liv. Ordenen er organiseret efter den oprindelige struktur med moder- og datterkløstre. Munke og Nonner har hver deres Generalkapitel, som samarbejder snævert under forsæde af en fælles Generalabbed. Ordenens aktuelle situation verden over tegner et billede af flere kald og nye grundlæggelser i den tredje verden, men betydeligt færre kald og en stigende gennemsnitsalder i de fleste klostre i Europa og Nordamerika. Ordenen havde

  • i 1966 i alt 3819 munke i 80 klostre og 1992 nonner i 48 klostre,

  • i 1995 i alt 2601 munke i 94 klostre og 1883 nonner i 65 klostre.

Myrendal er oprindeligt et firelænget husmandssted. I årenes løb er det indre lidt efter lidt bygget om til det nye formål. Hønsehuset blev til kapel, kostalden til bogbinderiværksted, hestestalden til bibliotek, svinestien til refektorium (spisesal). Der er tre gæsteværelser i bibliotekets længde, mens munkene bor i stuehuset. Økonomien er baseret på indtægterne fra bogbinderiet.

Gæstfriheden ydes som en uforpligtende tjeneste. Turister modtages ikke.  Liturgien foregår på dansk med undtagelse af de fleste hymner, kompletoriet og de gregorianske dele af søn- og helligdagens messe.

Dagens rytme er:

  • 04.30 natofficiet,

  • 08.00 laudes med eukaristien (søndagens højmesse 09.30),

  • 09.00-12.00 arbejde,

  • 12.15 sext,

  • 12.30 middagsmad,

  • 13.45 non, hvorefter arbejde til 16.30,

  • 17.30 vesper og stille bøn, efterfulgt af aftensmad,

  • 20.00 completorium.

Af brødrene er tre fra Nederland og en fra Sverige, alle med evige løfter.

 

© Ord på Vejen