HELLIGE TEGN: Håndspålæggelse

     

Biskop Egon Kapellari, Østrig (oversat af Sr.Bernarda O.B.S.)

     

På loftet i det Sixtinske Kapel ser vi et maleri af Michelangelo, hvor Gud Fader udstrækker sin højre hånd og med sin pegefinger berører den unge Adams pegefinger: Gud og mennesket rører ved hinanden.

     

Ikke kun ansigtet, men også hånden udtrykker menneskets væsen.  Mange mener, at man i håndens linier kan aflæse menneskets karakter og skæbne.  Man kan i hvert fald få et indtryk af, hvad et menneske indeholder ved at se, hvordan hænderne bevæges, roligt eller hurtigt, givende eller krævende.  Bibelen taler i billedsprog om Guds hånd, Guds hænder.  Guds hånd velsigner.  Guds hånd kan også hvile tungt for at granske eller for at straffe. "I dine hænder betror jeg min ånd", med disse ord fra en overleveret salme overgiver Jesus sig til Faderen i dødens stund på korset.  Jesu hænder rører ved blinde øjne og helbreder dem, rører ved lamme, som rejser sig og går. Med egne hænder flettede Jesus en pisk for at uddrive de handlende og vekselererne fra tempelpladsen i Jerusalem.  Disse hænder, naglede til korset i tre lange timer, rakte Jesus op mod Faderen og ud til menneskeheden.

     

Som Jesus gjorde, skulle disciplene også gøre: "De skal lægge hænderne på syge, så de bliver raske".  Dette sagde den opstandne Jesus Kristus til de disciple, som blev udsendt i hele verden for at forkynde evangeliet.  Kraften dertil får de af Helligånden, frugten af Jesu død og opstandelse.  I en gammel hymne kaldes Helligånden for Guds finger, der rører ved os.

     

Biskop og præster løfter under bøn deres hænder velsignende over menneskene eller lægger hænderne på dem.  På denne måde videregiver de den kraft, der er overleveret gennem Kirken: Helligånden og Helligåndens gaver. Håndspålæggelse finder sted ved firmelse, bodens sakramente, diakonvielse, bispe- og præstevielse.  Under skriftemålet kan den selvfølgelig kun praktiseres, hvis der ikke er gitter mellem præst og den skriftende, præsten må så nøjes med at løfte hånden.  Ved de store vielser sker håndspålæggelsen i stilhed: Det store under udfolder sig i stilheden.  Paulus skriver til Timotheus: "Jeg påminder dig om at lade den nådegave fra Gud, som du fik ved min håndspålæggelse, flamme op".

     

Menneskehænder kan slå, tage, såre, dræbe.  Menneskehænder kan også berolige, trøste og helbrede.  I dag har Kristus ikke andre hænder end dine, står der i en ofte citeret tekst.  Giv mig dine hænder, giv mig dit hjerte, siger Kristus, når han kalder.

     

Under præstevielsen ligger præstekandidaterne udstrakt på gulvet med ansigtet nedad, mens Alle Helgen litaniet bliver sunget.  Derefter knæler de foran biskoppen, der i stilhed lægger sine hænder på kandidatens hoved.  Det er Jesu Kristi hånd, der rækker ud efter ham, det er Guds finger, der vil røre ved ham som ved Adam på Michelangelos maleri.

   

© Ord på Vejen