HELLIGE TEGN - Den nye klædning

     

Biskop Egon Kapellari, Østrig (oversat af sr. Bernarda O.S.B.)

     

"Klæder skaber folk" siger et gammelt ord.  Det er en kendt sag, at festtøj og smykker af og til får mennesker til at syne af mere end de er.  Tøjet er dog ikke altid som en maske, bag hvilken man kan skjule sig.  Som regel er det bare som en anden hud, der beskytter kroppens og sjælens integritet.  Bliver man tvunget til at klæde sig af offentligt, er det en krænkelse af den enkeltes integritet og frihed. Jesus selv blev udsat for sådan en ydmygelse under sin korsvej.  Den tiende korsvejsstation "Jesus bliver berøvet sine klæder" erindrer os om det.

     

Tøj kan dog også helt legitimt være et udtryk for fantasi og skaberkraft, som hvis man selv syr eller udsøger sig det moderigtige. Det viser unge mennesker ofte, når de for eksempel klæder sig farvestrålende og fantasifuldt.

     

Men en klædning er også en gave som symbol på Guds nåde. Således skriver apostlen Paulus i brevet til galaterne: "Alle I, der er døbt til Kristus, har jo iklædt jer Kristus!" (Gal 3,27).  Og i brevet til Kolossenserne siger han: "Ifør jer da, som Guds udvalgte, hellige og elskede, inderlig barmhjertighed, godhed, ydmyghed, mildhed, tålmodighed" (Kol 3,12).

     

Når man i Bibelen tager en ny klædning på, bliver man et nyt menneske.  I profeten Zakarias bog i Det Gamle Testamente giver Guds engel ypperstepræsten den befaling at tage de snavsede klæder af og siger til ham: "Se jeg fjerner din skyld fra dig og giver dig festklæder på" (Zak 3,4).  Og i Bibelens sidste bog, Johannes Åbenbaring, ser den, der skuer de hellige i deres fuldendelse foran Gud" de stod foran tronen og foran lammet, klædt i hvide klæder og med palmegrene i hænderne - - det er dem som kommer fra den store trængsel, og som har vasket deres klæder og gjort dem hvide i lammets blod" (Åb 7,9.14).

     

Inden for Kirken er tøjet ikke et tegn på forfængelighed, men fuld af betydning.  Det gælder både for diakoner, præster og biskopper, som for ordensfolk.

     

I den russiske forfatter Nikolaj Gogols redegørelse om liturgien i den østlige kirke hedder det: "Diakon og præst - - send dem nu hen for at tage de liturgiske klæder på, ikke bare for, at de skal være forskellige fra andre mennesker, men også for at de fjerner sig fra sig selv - -".

     

Dåbsklædning, brudekjole, messetøj, ordensdragt og ligtøj er udtryk for, at man har modtaget og sagt ja tak til en værdighed.  Når disse tegn glemmes eller ignoreres, bliver det svært at fornemme og forstå dybden og højden i livet.

   

© Ord på Vejen