OM AT BEDE LIGGENDE UDSTRAKT PÅ GULVET

HELLIGE TEGN: Om at bede liggende udstrakt på gulvet


Biskop Egon Kapellari, Østrig (oversat af Sr. Bernarda O.S.B.)

I flere hundrede år har der under en vielse af en biskop, en præst eller diakon, været den ceremoni, at kandidaten lægger sig udstrakt på gulvet med ansigtet nedad, mens Alle Helgen litaniet bliver sunget. Han viser ved denne gestus sin ydmyghed over for Guds herlighed, som han erfarer ligesom i et lynglimt, og som kaster ham til jorden. Udstrakt på jorden i bøn begynder biskop, præst og diakon deres tjeneste. Ligeså endte hellige biskopper som Ulrich af Augsburg eller hellige diakoner som Frans af Assisi deres tjeneste. I året 973 lod den 83-årige biskop Ulrich aske strø på jorden i form af et kors. Askekorset blev bestænket med vievand, og på dette leje blev han lagt. Her lå han hele natten, og han døde, netop som morgenlovsangen begyndte. Da Frans af Assisi mærkede, at døden nærmede sig, blev han båret fra Assisi ned til Portiuncula. Der lyttede han til læsning af Jesu afskedstaler og beretningen om fodtvætningen i Johannesevangeliet. Dernæst bad han om brød for at dele det med alle brødrene. Til sidst forlangte han, at man lagde hans nøgne legeme på jorden. Her bredte han sine arme ud i korsform og døde, mens han sang. Sådan ville Ulrich og Frans følge Jesus i hans fattigdom lige til døden på korset.

At ligge på jorden med øjnene vendt mod nattens stjerner eller aftenens skydække eller med ansigtet mod jorden i en indre beskuelse er tidløse bønsholdninger, men i dag vel også sjældne. Jeg har dog set unge mennesker bede sådan i Taizé og andre steder. Også munke har jeg set bede på denne måde, ligesom de gjorde det ved deres løfteaflæggelse. En sådan bøn foregriber vores accept af vor dødstime, en overgivelse i kærlighed og tillid, sådan som vi beder det i hvert "Hil dig Maria".

Jeg vil aldrig glemme den muhamedaner, som jeg for år tilbage så i lufthavnen i Kairo, han lå på gulvet helt hensunket i bøn midt imellem byggemaskiner og materialer. Måske er bøn hos mange kristne blevet lidt tør og uden liv, fordi man beder for meget med hovedet og ikke med kroppen og hjertet.