HELLIGE TEGN - Påskelyset

     

Biskop Egon Kapellari, Østrig (oversat af sr. Bernarda O.S.B.)

     

Påskenat bliver der uden for kirken antændt en ild. Påskelyset antændes ved denne nye ild, og det bæres i festlig procession ind i den endnu mørke kirke.  Tre gange standser processionen, og tre gange synger diakonen eller den præst, der bærer lyset, ordene "Limen Krast" - "Kristi Lys".  Alle tilstedeværende får derefter deres lys tændt ved påskelyset, og snart er hele kirken oplyst.

     

Sluttelig bliver påskelyset anbragt i en stor stage, hilst med røgelse og hyldet af diakonen med en oldkirkelig liturgisk hymne: "Exsultet".  Denne hymne erindrer om Israels folks fangenskab i Ægypten og udfrielsen, hvor Gud om natten som en ildsøjle viser folket vejen.  Exsultet-hymnen erindrer endelig om den nat, da Kristus "sønderrev dødens lænker og steg op fra dybet som sejrherre."

     

At påskelysets symbolik viser hen til Kristus forstærkes ved, at Kristi kors indpræges i lyset, ligeså alpha og omega, det første og det sidste bogstav i det græske alfabet, i erindring om Jesu ord: "Jeg er begyndelsen og enden."  Dertil føjes det aktuelle årstal og fem røgelseskorn som tegn på Jesu sårmærker.

     

Tidligere var det skik og brug, at påskelyset var tændt under gudstjenesten fra påske til Kristi Himmelfart.  Derefter blev lyset slukket som tegn på, at Kristus ved sin tilbagevenden til sin  Fader havde skjult sig for vore øjne.  Nu brænder lyset helt til Pinse, hvorefter lyset anbringes ved siden af døbefonten, idet den nye kristne i dåben modtager Kristus som livets lys.

   

   

   

   

© Ord på Vejen