VINCENTPRÆSTERNE

     

Missionskongregationen - Vincentpræsterne

     

P. Andrzej Papuga C.M., sognepræst

     

Missionskongregationens formål:

     

Skt. Vincent at Paul indstiftede Missionskongregationen i 1625 for at bringe evangeliet til de fattige og til uddannelse af præster. Kongregationen har på nuværende tidspunkt formuleret sit formål på følgende måde:

     

"Missionskongregationens formål er at følge Kristus ved at forkynde evangeliet for de fattige.  Dette formål nås når medlemmerne i trofasthed mod Skt. Vincent enkeltvis og i fællesskab sætter alt ind

     

    på at tilegne sig Kristi egen ånd (Alm. regler I,3) for at nå frem til den hellighed, som passer sig for deres kald (Alm. regler XII,13);

     

    på at forkynde evangeliet for de fattige, navnlig for de, der er helt forladte og ensomme;

     

    hjælper præsteskabet og lægfolket til stadig at vokse i deres trosliv og føre dem til en stadig større deltagelse i at bringe evangeliet ud til de fattige (Konstitutionerne, art.1).

     

Da man i 1980 på generalsynoden skulle formulere dette formål gentog man i betragtning af tidens tegn og vore dages virkelighed, ikke det som Skt. Vincent sagde i de Alm. Regler: 'At prædike frelsens glade budskab for fattige mennesker, særligt i landområder', men valgte snarere ordene: "Arbejde på at forkynde evangeliet for de fattige, særligt for de, der er helt forladte og ensomme."

     

I stedet for Skt. Vincents ord: 'At hjælpe præstestuderende og præster til at vokse i kundskab og dyd, så at de kan gøre fyldest i deres tjeneste', valgte man: 'At hjælpe præster og lægfolket til stadig at vokse i deres trosliv og føre dem til en stadig større deltagelse i at bringe evangeliet ud til de fattige'.

     

Kongregationens spiritualitet:

     

Kongregationens spiritualitet indbefatter de helt nære og personlige holdninger hos Kristus, som vores grundlægger anbefalede medlemmerne fra begyndelsen: kærlighed og ærbødighed over for Faderen, medlidende og virksom kærlighed til de fattige og lydhørhed over for det guddommelige forsyn. (Konstitutionen, art.6).  'Kongregationen prøver herudover at give sin spiritualitet udtryk i de fem dyder, der stammer fra dens egen ganske særlige syn på Kristus, nemlig enkelhed, ydmyghed, mildhed, selvfornægtelse og iver efter at fange sjæle.  I sin omtale af disse fem dyder sagde Skt. Vincent: "Kongregationen bør være ganske særligt opmærksom på at fremelske og leve op til disse fem dyder, så at de så at sige bliver sjælen og styrken i hele kongregationen og for at alt, hvad hver enkelt af os gør altid må være inspireret af dem "(Alm. Regler 11,14) (Konstitutionen, art.7).

     

Kongregationens særlige kendetegn og arbejde:

     

"Det følgende er de særlige kendetegn, som man skal holde sig for øje i det arbejde med at udbrede evangeliet, som kongregationen har sat sig for at udføre:

     

    en klar og tydelig forrang for apostolatet blandt de fattige, eftersom det at evangeliet forkyndes for dem er tegnet på, at Guds rige er til stede i verden (jfr. Matt 11,5);

     

    at være opmærksom på virkeligheden i det moderne samfund, navnlig på de forhold, der forårsager en skæv fordeling af verdens goder, så at vi bedre kan udføre vores profetiske opgave, nemlig at udbrede evangeliet;

     

    at dele de fattiges vilkår i et vist omfang, så at vi ikke blot tager vare på at forkynde evangeliet for dem men at vi selv kan blive evangeliserede af dem;

     

    at der hersker en ægte fællesskabets ånd i alt vort apostoliske arbejde, så at vi gensidigt støtter og støttes af hinanden i vort fælles kald;

     

    at vi er rede til at rejse til et hvilket som helst sted i verden efter det eksempel, som de første missionærer i kongregationen har givet;

     

    at stræbe efter at leve i en tilstand af stadig omvendelse, både hvad det enkelte medlem og hvad hele kongregationen angår i den hellige Paulus' ånd, han som råder os: "Tilpas jer ikke denne verden, men lad jer forvandle ved at sindet fornyes" (Rom 12,2). (Konstitutionen, art.12).

     

Juridisk stilling:

     

Missionskongregationen er et samfund, hvor man bestræber sig på at leve et apostolisk liv, som omfatter præster og lægbrødre. Vores juridiske status er defineret i vores konstitutioner inden for rammerne af canones 731-746 i den kanoniske lov.  Vi aflægger løfter, men vi er ikke klosterfolk, idet vi følger Skt. Vincents intention, han der altid ønskede, at vi skulle have den fleksibilitet og bevægelighed, som er karakteristisk for et apostolisk samfund, der lever og virker i tæt kontakt med verden.

     

Lidt statistik:

I 1995 har kongregationen 3604 indskrevne medlemmer: 30 biskopper, 3224 præster, 216 lægbrødre og 123 filosofi- og teologistuderende (som allerede har aflagt løfter).

     

Hvor arbejder vi:

     

Vi arbejder i 80 lande og vi er organiserede i 3 viceprovinser: St. Justin De Jacobis (Eritrea), Mozambique og Costa Rica, og 45 provinser: Madagaskar, Etiopien, Zaire (med Belgien som region), Argentina, Brasilien, (Rio de Janeiro, Curitiba og Fortaleza), Mellemamerika, Chile, Columbia, Cuba, Ecuador, Mexico, Peru, Puerto Rico, U.S.A. (Dallas, Los Angeles, New England, Philadelphia, St. Louis), Venezuela, Kina, Indien, Indonesien, Orienten, Filippinerne, - Østrig, Frankrig (Paris, Toulouse), Tyskland, Holland, Ungarn, Irland, Italien (Rom, Napoli og Torino), Polen, Portugal, Slovakiet, Spanien (Barcelona, Madrid, Salamanca, Saragosa) og Australien. Nogle provinser omfatter forskellige lande som for eksempel Orienten (Libanon, Syrien, Israel og Egypten), Mellemamerika (Guatemala, San Salvador, Nicaragua og Panama). Irland indbefatter England, Skotland og Nigeria og Argentina også Paraguay og Uruguay.  Holland indbefatter Danmark.

     

Kald:

     

De følgende lande har de fleste kald: Polen, Columbia, Indonesien, Indien, Madagaskar, Ecuador,  Filippinerne, Zaire, Mexico, Central Amerika.  Gennemsnitsalderen for præsterne er meget høj i Ungarn, Holland, Kina, Paris, New England, Rom, Toulouse, Philadelphia, Rio de Janeiro og Dallas (over 60).  Provinserne, som har de yngste præster er: Filippinerne, Zaire (de belgiske præster ikke taget i betragtning), Indien, Mexico, Polen, Madagascar, Ethiopien, St. Justin De Jacobis (Eritrea) og Chile (under 49).

     

Vore opgaver ifølge Konstitutionerne og statutterne:

     

Vi bringer evangeliet til de fattige igennem missionsvirksomhed blandt mennesker (konstitutionernes art 14), i vore dage navnlig i sognevirksomhed (jfr. statutterne,10); vi har også mange missioner 'Ad Gentes' (konstitutionernes art 16), idet hver provins prøver at få en mission i et fattigt land eller i de lande, hvor Kirken endnu ikke har fundet fodfæste på en passende måde (statut.5).  For eksempel har Tyskland viceprovinsen Costa Rica; Napoli har den nyetablerede mission i Albanien og har allerede grundlagt viceprovinsen St. Justin De Jacobis (Eritrea) og så videre.

     

Siden generalsynoden i 1992 har kongregationen påbegyndt missionsvirksomhed i Østeuropa (Albanien og især Ukraine, dernæst Sibirien, Litauen), Tanzania, Solomonøerne, Bolivia; den har styrket provinserne Cuba og Kina (på Taiwan er missionærer til Kina ved at blive forberedt) og viceprovinsen Mozambique.

     

Til den folkelige missionsvirksomhed eller missionen 'Ad Gentes' kan vi ofte påregne samarbejde fra Kærlighedens Døtre og mange læge frivillige hjælpere, som er inspirerede af Skt. Vincents ånd. Blandt disse frivillige hjælpere opstår der mange kald til Kærlighedens Døtre og til Missionskongregationen.

     

Vi har stadig seminarier til uddannelse af præster (Konstitutionernes art.15). Dette arbejde har dog i dag ikke længere den samme fremskudte plads som tidligere.  General Superior modtager dog stadig mange anmodninger fra biskopper i missionslande eller lande, hvor der er mangel på 'indfødte' præster.  Mange medbrødre får tildelt opgaver som åndelige vejledere for Kærlighedens Døtre, som provincialer, retræteledere, skriftefædre eller feltpræster, eller præster tilknyttet universiteter eller lignende. "Da kongregationen og Kærlighedens Døtre har en fælles arv bør medlemmerne være villige til at yde søstrene hjælp når de bliver bedt om det, især hvor det gælder retræter, og åndelig vejledning.  De bør også udvise en broderlig samarbejdsånd om de opgaver, som de sammen har påtaget sig.  (Konstitutionernes art.17).

     

"Foreninger for lægfolk, som er indstiftet af Skt. Vincent og de, der er inspirerede af hans ånd bør vore medlemmer særligt drage omsorg for, eftersom de er berettigede til, at vi er til stede og til at vi støtter dem.  Skønt alle medlemmer bør være villige til at påtage sig dette arbejde, er det nødvendigt at nogle er særligt dygtige til det.  Det er vigtigt, at denne igangsætning og inspiration har en åndelig, kirkelig, social og samfundsmæssig dimension" (statut. 7).  Vi arbejder i forskellige lande sammen med den Internationale Caritas, Vincentgrupperne, Marias Unge, Foreningen for den Undergørende Medalje og andre mindre kendte grupper.

     

I visse lande er skoler en meget nødvendig del af apostolatet med mange medbrødre tilknyttede lige fra underskoletrinet, som i Indien, op til universitetsniveau, som på Filippinerne og i U.S.A. (jfr. statut. 11)

     

Nogle bemærkelsesværdige apostolater:

     

Der er medbrødre, der arbejder med dem, der bor på byernes store lossepladser (som i Payatas på Filippinerne).  Der er medbrødre, som sætter hele deres arbejdskraft ind på arbejdet med fællesskaber, der beskæftiger sig med alternative helbredelsesmetoder (healing), narkomaner, AIDS ofre (i visse europæiske lande sammen med Kærlighedens Døtre og med frivillige lægfolk); med indfødte grupper (i mange latinamerikanske lande) med de døve (i Irland), med sigøjnere, med fanger, med gadebørn, med de hjemløse og så videre.
Der findes særlige pastorale tjenester som i Brasilien (Curitiba), hvor medbrødre arbejder med lastbilchauffører, der altid er på farten.  Nogle medbrødre opretter kirkelige fælles- skaber og påtager sig at uddanne pastoralassistenter, som sikrer åndelig hjælp på steder, hvor der ikke er nogen præster.  Andre medbrødre arbejder på at danne "udløbere af vores Vincent-aktivitet" ved at inspirere læggrupper, undervise i kirkelige studier på universiteter og på andre uddannelsesniveauer.

     

Der er medbrødre, som deltager i gruppemøder for at overveje det gudviede liv, arbejder med undervisning af ikke-troende, samfundets meddelelsesmidler, familierådgivning, psykologhjælp og så videre og ofrer en del af deres tid på at afholde kurser i bispedømmernes institutioner, i kongregationens provinser eller i andre kongregationer.

     

Provincialkonferencer:

     

I lande, hvor der er to eller flere provinser (Brasilien, Spanien, U.S.A., Frankrig, Italien) mødes provincialerne og deres rådgivere regelmæssigt for at koordinere de apostolatsopgaver, som de kan påtage sig og udføre sammen, og for at sikre sig at fælles opgaver bliver udført, såsom at der findes uddannelsessteder for deres kandidater (lokale seminarier eller noviciater, filosofi- og teologistudiehuse).

     

Andre provinser er grupperede i kontinentale konferencer som i Latinamerika (CLAP-VI), Afrika og Madagaskar (COVIAM), Asien og Stillehavsområdet.

     

Den latinamerikanske Vincentsprovinskonference afholder regelmæssige møder og arrangerer kurser for medbrødre med forskellige opgaver (undervisning, missionsopgaver, sognepræster og præster, der er engagerede i lægmandsbevægelser). Alle disse kurser og møder er nuomstunder også åbne for Kærlighedens Døtre og for læge medlemmer af Vincentgrupperne.  Der er også grupper af provinser, der yder en fælles indsats for uddannelse af Kærlighedens Døtre i den Vincentinske spiritualitet som i Spanien og Italien og så videre.  Der findes provinser, hvor de præstestuderende mødes regelmæssigt for at uddanne sig i Vincentinske spiritualitet, som det sker i Europa og i Brasilien.  Der er internationale Vincent-seminarier i Argentina, Chile og Peru.  Der findes et fælles teologiprojekt for provinser og viceprovinser i Afrika (vistnok i Zaire).

     

Der er programmer, som fortjener at blive nævnt særskilt såsom Vincentstudieugerne i Salamanca i Spanien eller de "fiches" (småskrifter), som udgives af Vincentinspirationsgruppen i Toulouse i Frankrig.  Der er udgivet bøger om Skt. Vincent og hans karisma i forskellige lande, om Vincentinske emner og mennesker, der har tilknytning til Skt. Vincent.  Der er for tiden ved at blive skrevet en bog om kongregationens historie.

     

SIEV og CIF:

     

For at opmuntre til Vincent-studier blev der oprettet et internationalt sekretariat for Vincentstudier. Det afholdt særlige 'Vincent-måneder' i Paris for medbrødre i almindelighed for unge medbrødre, som er engagerede i uddannelsesarbejde, for ledere inden for Kærlighedens Døtre.

     

Der er nu også det 'Internationale Skt. Vincent af Paul Uddannelsescenter'.  Provinserne er forpligtede til at sende medbrødre mellem 35 og 50 år dertil for at de kan vedligeholde og efteruddanne sig i Vincents spiritualitet.

     

Nogle nyttige adresser:

     

Generalkurien

Via dei Capasso, 30
00164 Roma Italien
tlf.: (39.6) 666-3730 / 666-3732 / 666-3736
Fax: (39.6) 666-3831
     

Moderhuset

95, rue de Sèvres
75006 Paris Frankrig
tlf.: (33.1) 42-22-63-70
Fax: (33.1) 4549-97-88
     

Internationalt Uddannelsescenter

St. Vincent de Paul
95, rue de Sèvres
75006 Paris Frankrig
tlf.: (33.1) 42-22-63-70
Fax: (33.1) 45 44-23-73

   

© Ord på Vejen